Slagelse Badminton Klub (SBK) blev stiftet den 7. november 1942. Vores hjemmebane er Slagelse Hallen, der ligger på Parkvej i Slagelse. Herudover anvendes Nordhallen og Slagelse Gymnasium.

Vi er i Slagelse Badminton Klub ca. 350 aktive medlemmer fordelt på ungdoms-, senior- og motionshold. Klubben har igennem mange år opfostret flere talenter, og satser på fortsat udvikling i ungdomsafdelingen, hvor man er hovedkraft i Talentcenter Syd- og Vestsjælland under Badminton Danmark.

Slagelse Badminton Klub’s bedste seniorhold har spillet divisionsbadminton i en årrække, hvor holdet i  midtfirserne spillede i landets næstbedste række 2. division. Herudover har klubben vundet Danske holdmesterskaber for U17 – ungdom (1977) og veteraner (2003). Individuelt har klubbens spillere vundet en række DM-medaljer i såvel ungdoms- som veteranrækkerne.

Parkvej 33, 4200 Slagelse
jeppeknudsen@mail.tele.dk
www.slagelsebadmintonklub.dk